FORÅR 2021

Under iagttagelse af de aktuelle regler i forbindelse med pandemien genoptages
foreningens mødeaktivitet.

Generel Astronomi – kursus v. Hans Slotsbo og Bjørn Franck Jørgensen
Der bliver tale om en indføring i koordinatsystemer, og redegørelse for, hvordan astronomi blev udarbejdet af fortidens mennesker. Årstidernes stjernehimmel vil blive gennemgået.
Onsdag den 26.05 og onsdag den 02.06 i Auditoriet i Hovedbygningen.

Studiekreds flyttet til efteråret

Foredragsmarathonlørdag den 12. juni 2021 kl. 11 – 18 i Auditoriet

Generalforsamlingonsdag den 16. juni kl.18.00 i Auditoriet

Nedenstående FU-foredrag er flyttet til efteråret – se under FU foredrag efterår 2021

Supernova SN1987A – Phd. Seniorforsker Giorgos Leloudas DTU Space
SCI – MIAMI astromisk naturvejleder Martti Holst Kristiansen
Kvantemekanik og filosofi. Lektor Emeritus Jan Faye, KU HUM
Kosmisk stråling. Skyer og klima. PhD i Astrofysik Henrik Svensmark DARK KU

Der bliver først åbnet for billetsalg senere.

Se beskrivelser under den enkelte måned.

Når der sker ændringer, vil det fremgå af denne hjemmeside.

TRJ 12.05.2021

Nattehimlen januar 2021

Nattehimlen januar 2021

FU foredrag efteråret 2021

I samarbejde med Observatoriet i Brorfelde og Folkeuniversitetet i Tølløse
har foreningen udarbejdet et tilbud om foredrag i foråret. Foredragene
afvikles i Auditoriet i Hovedbygningen. Nærmere følger

Foredragene finder sted til efteråret 2021. 

Onsdag den 8. september 2021 kl. 19.00

Kvantemekanik og filosofi v. Lektor Emeritus Jan Faye, KU HUM

Den fysiske teori for atomerne kaldes kvantemekanikken. Den er den mest succesrige teori, fysikken kender,
idet den hjælper til at forstå alt fra universets begyndelse til kvantecomputere. Siden dens formulering i
1925 har det været diskuteret, hvordan den nærmere skal udlægges.

Hvad fortæller teorien os om verden? Det er her, at teorien møder filosofien. Den første, der forsøgt at
udlægge teorien, var Niels Bohr. Hans tolkning omtaler mange som københavnerfortolkningen. I dag
findes en lang række forskellige udlægninger. En anden berømt udlægning er blevet døbt af mange-
verdensfortolkningen. Foredraget vil forklare forskellene, og hvorfor nogle foretrækker den ene frem
for den anden fortolkning og omvendt.

Onsdag den 13. oktober 2021 kl. 19.00

Kosmisk stråling, skyer og klima – den seneste udvikling for den kosmoklimatologiske hypotese
v.  Seniorforsker Henrik Svensmark DARK KU

Er der en sammenhæng mellem kosmisk stråling, skyer og klima? Foredraget vil gennemgå
den seneste udvikling for den kosmoklimatologiske hypotese, at kosmiske stråler gennem
deres ionisation af Jordens atmosfære kan påvirke de aerosoler, som skyer dannes fra.

Onsdag den 27. oktober 2021 kl. 19.00

Supernova SN1987A v. Phd. Seniorforsker Giorgos Leloudas DTU Space

Supernovaer er gigantiske stjerneeksplosioner, der spiller en yderst vigtig rolle i universets
kemiske udvikling. Desværre, blev den sidste supernova i Mælkevejen observeret for mere
end 400 år siden, før teleskopets opdagelse. Men den 23. februar 1987, fandt en spektakulær
eksplosion sted i vores nabogalakse, den Store Magellanske Sky, blot 150.000 lysår væk!
SN 1987A har været ekstrem betydningsfuld for vores teori om supernovadannelse, fordi en
bølge af neutrinoer blev registreret på samme dag. Det beviser, at stjernens kerne var faldet
sammen. Desuden var SN 1987A den første supernova, hvor det blev muligt at identificere
den oprindelige stjerne, og den første supernova, der kunne observeres i detaljer i forskellige
bølgelængder og i mere end 30 år.

Onsdag den 10. november 2021 kl. 19.00

CSI – MIAMI v. Astromomisk guide Martti Holst Kristiansen

Citizen Science Investigation – Mælkevejens Interessante Astronomiske Mysterier
Inspiceres (CSI – MIAMI). Citizen science bliver også kaldt borgerforskning, og
fænomenet har for alvor vundet indpas det seneste årti. Til dette foredrag bliver
borgerforskernes rolle i moderne astronomi afmystificeret, og vi kigger nærmere
på nogle af de mest mystiske stjerner i vores galakse, som er opdaget af
amatørastronomer.

 

 

 

 

BAV studiekreds

Studiekreds efteråret 2021

Studiekreds v. Mogens Bohl Pedersen

De ikke så tit nævnte, men alligevel betydningsfulde forskere i matematik og naturvidenskaberne.

Inden for naturvidenskaberne (inkl. astronomi) er mange personer blevet
en del af hverdagens persongalleri så man næsten er på fornavn med dem.
Blot nogle enkelte såsom de danske Tycho Brahe, Ole Rømer, Hans
Christian Ørsted eller de senere Albert Einstein, Niels Bohr, James
Watson eller Francis Crick. Alle har hver især bidraget med uhyre
vigtige elementer til forståelsen af vores omverden og os selv. Men var
de alene om bidragene?

Nedenfor er et meget lille udpluk af forskere indenfor forskellige
discipliner der ikke er helt så alment kendte i deres samtid eller i
dag.

Hvem var de og hvilken betydning havde de:

*Sophie Brahe

*Nicole-Reine Lepaute

*Marie-Anne Paulze Lavoisier

*Caroline Herschel

*Mileva Marić

*Vera Florence Cooper

*Rosalind Franklin

*Raymond Gosling

*Eleanor Margaret Peachey

*Lise Meitner

*Inge Lehmann

Det er meningen med denne række i studiekredsen at prøve at afdække
hvor mange personer der direkte har været involveret i udviklingen af
ideer – teorier der grundlæggende ændrer vores opfattelse af omverdenen
og vores placering i den omverden.

Datoerne 14,04, 12.05, 09.06 alle onsdage er foreslået; må tages med forbehold.