Foredrag efteråret 2022

FOREDRAG

Brorfelde Astronomiske Vennekreds og Observatoriet i Brorfelde har sammen
med Folkeuniversitetet i Tølløse tilrettelagt 3 foredrag i efteråret 2022.

Billetter bestilles via brorfelde.dk søg på foredrag eller benyt det direkte link
herunder.  Der er åbnet for billetsalg.

Foredrag 7. september, 12. oktober og 9. november 2022

Hvis du er medlem, kan du benytte rabatkoden i NYHEDSBREVET for juli.
NB! Ikke alle medlemmer har fået en version af NYHEDSBREVET,
hvor rabatkoden for medlemmer er angivet.
Du kan få den på et møde eller ved at henvende dig til bestyrelsen,
hvis du ikke vil vente på, at den bliver angivet i NYHEDSBREVET for
august.

Onsdag 7. september kl. 19.00 i Auditoriet i Hovedbygningen

James Webb verdens største rumteleskop
v.  Peter Laursen – Akademisk medarbejder 
ved Niels Bohr Instituttet – The Cosmic Dawn Center

Det nye rumteleskop James Webb er på plads i sin bane om Jorden, og er efter et halvt års nedkøling, justering og kalibrering endelig begyndt at foretage videnskabelige observationer af især exoplaneter og fjerne galakser. Foredraget vil være en slags introduktion til James Webb-teleskopet, hvor vi vil høre om dets opbygning, teknologi, affyring, og rejse, samt en oversigt over den videnskab, som vi snart kommer til at bedrive med det.

Onsdag 12. oktober kl. 19.00 i Auditoriet i Hovedbygningen

Det Kosmiske Daggry –
Jagten på De Første Galakser, Stjerner og Supertunge Sorte Huller
v. Thomas R. Greve, professor, The Cosmic Dawn Center, DTU Space

James Webb teleskopet er et af de ypperste udtryk for menneskets trang til at forstå sit ophav og plads i Universet. Hvornår og hvordan blev de første galakser og stjerner dannet? Hvor kommer de supertunge sorte huller fra? Hvor langt ud i Universet kan vi se, og hvad er Universets oprindelse? Jeg vil fortœlle, hvordan James Webb gør os klogere på disse spørgsmål og hvorfor astronomer verden over er ellevilde med dette banebrydende teleskop.

Onsdag 9. november kl. 19.00 i Auditoriet i Hovedbygningen

Exoplaneter og jagten på opdagelse af liv i universet
v. Lars A. Buchhave – DTU Space, National Space Institute, Technical University of Denmark

Er Jorden unik eller blot en af mange beboelige planeter? Kan vi finde tegn på liv andre steder? Det er blot 25 år siden, at den første planet omkring en anden sollignende stjerne udenfor vores eget solsystem blev opdaget. I dag har vi kendskab til næste 5000 exoplaneter og vi ved at små Jordlignende planeter er så almindelige, at der findes sådanne planeter om ca. hver anden sollignende stjerne som potentielt kan være beboelige for liv. Både NASA og ESA har valgt jagten på såkaldte biosignaturer, som deres højeste prioritet i de kommende årtier og vi kan forvente de første observationer af Jordlignende exoplaneters atmosfærer allerede i de kommende måneder med det netop opsendte kæmpeteleskop James Webb Space Telescope. Vi står således på tærsklen til at kunne undersøge Jordlignende planeters miljøer for første gang og på sigt at kunne besvare spørgsmålet om vi er alene i universet.

 

 

 

 

SOMMEREN OG EFTERÅRETS AKTIVITETER

SOMMEREN OG EFTERÅRETS AKTIVITETER

I sommermånederne juni og juli er der ikke målrettede aktiviteter,
men foreningen holder åbent onsdag kl. 19.00 –

Enkelte eller grupper af medlemmer træner brug af udstyr eller
arbejder med billedbehandling af astrofoto m.m.
Gruppen omkring radioastronomi er konstant i aktivitet.

Der er også medlemmer, der træffer aftale om aktiviteter på andre
dage end onsdag.

Repræsentanter fra Brorfelde Astronomiske Vennekreds deltager i Observatoriets
Open Night arrangementer 7 lørdage over sommeren sammen med
repræsentanter fra Københavns Astronomiske Forening.

Det drejer sig om lørdagene 25. juni, 02. juli, 09. juli, 16. juli, 23. juli, 30. juli
samt 06. august.

Vi forventer også at deltage i Observatoriets Perseideaftener
11. og 12. august 2022.

EFTERÅRETS ARRANGEMENTER

Åbent Hus søndag 4. september kl. 11 -16.

Foredrag 7. september, 12. oktober og 9. november (onsdage) – nærmere følger.

Delvis solformørkelse 25. oktober 2022

Marathonforedrag lørdag 10. december 2022 kl. 11 – 18.

Derudover vil der blive iværksat diverse aktiviteter, små kurser, astrofotografering,
antagelig også studiekreds m.m.

TRJ 02.06.2022

Nattehimlen juli 2022

Nattehimlen juli 2022