Brorfelde Astronomiske Vennekreds har fået egen billettjeneste. Alle betaler 100 kr. pr. billet.
Foredrag 6. maj 2026 kl. 19.00
på Brorfelde Observatorium i nr. 15 (øverste hus)
Astronomisk Naturvejleder Martti Holst Kristiansen , Observatoriet Brorfelde
På jagt efter nye verdener – Opdagelsen af HD 137010b
KØB BILLET: https://place2book.com/da/sw2/sales/9437lxbj7g
Tag med på en rejse ud i universet, hvor vi dykker ned i opdagelsen af den nye planetkandidat HD 137010b. Foredraget giver indblik i, hvordan astronomer finder planeter uden for vores eget solsystem – og hvordan borgerforskere aktivt kan deltage i jagten.
Du får indsigt i metoder, der bruges til at opdage exoplaneter, og vi ser nærmere på, hvilken plads den nye planetkandidat har fået, og hvilke udfordringer opdagelsen bringer med sig. Foredraget henvender sig både til nysgerrige begyndere og rumentusiaster – på en aften hvor vi tager et spadestik dybere ind i Mælkevejens mysterier.
Foredrag 10. juni 2026
på Brorfelde Observatorium i nr. 16 (øverste hus)
Professor of Geophysics Klaus Mosegaard Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet
KØB BILET: Link kommer Billetpris 100 kr
Máni-missionen er den første danskledede rummission, der sendes ud af Jordens bane, og det markerer et vigtigt skridt for dansk rumfart. Målet med Máni-satellitten er at kortlægge månens overflade og egenskaber ved hjælp af billeder i høj opløsning og detaljerede topografiske kort.
Missionen vil kaste lys over hidtil uafklarede spørgsmål om månens dannelse og struktur, og den vil levere vigtig information til brug ved kommende bemandede rummissioner, ledet af NASA og ESA.
Satellitten vil blive sendt i kredsløb om månens nord- og sydpol, som er nøgleområder for at nå ambitionen om at sende astronauter til månen igen. Dette er især vigtigt i forbindelse med planlægning af landingssteder og kortlægning af astronauters og robotters bevægelser på månen.
Satellittens kredsløb om månen stiller højere krav til missionen end tidligere danske rummissioner. Satellitten vil være længere væk fra jorden end tidligere missioner og vil operere i et strålingsmiljø, der er meget hårdere end det, der findes i Jordens kredsløb. Dette stiller høje krav til satellittens teknologi, fremdrifts- og kommunikationssystemer.
